Julekoncert med Livsværk

Julekoncert med Livsværk

Julekoncert med Livsværk

Torsdag 3. december 2026, kl. 19:00
Støvring Kirke, Kirkevej 7, 9530 Støvring

Livsværk har 10 års jubilæum og til julekoncerten vil koret synge nogle af de bedste og mest julede sange fra de sidste ti år. Det er garanteret julestemning og nostalgi!

Velkommen til et musikalsk kram med hygge, glæde, varme, nærhed, refleksion og en masse god julemusik.

Om koret:
Livsværk er et ambitiøst, rytmisk kor bestående af dygtige sangere med en lang musikalsk opdragelse inden for musik og sang. Nogle er uddannet i musik, og andre har dyrket musikken på anden vis i mange år, og til sammen står Livsværk med individuelt dygtige sangere som formår at mødes i en fælleslyd - lyden af Livsværk. Livsværk er et kor i udvikling, og der er altid nærvær, glæde og smil til stede ved koncerterne samtidig med, at koret har et højt musikalsk niveau.

Om korlederen:
Livsværk er skabt af korleder Liv Kirstine Lund Poulsen. Liv er en anerkendt korleder fra Aalborg, der for alvor kom på landkortet som en dygtig og ambitiøs korleder, da hun i 2020 modtog Klaverstemmerens Musikpris på 20.000 kr for sit musikalske virke og udbredelse af kormusikken i Aalborg.
Livsværk oprettede hun i forbindelse med sin uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i sommeren 2016, og hun valgte i fællesskab med koret at fortsætte efter hun færdiggjorde sin kandidat i sommeren 2020. Liv er desuden korleder for mange andre kor i Aalborg, afholder af workshops for gamle og unge samt sangskriver i børnemusiksprojektet Tante Tone. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed